
6 Mar 2006
Distrupol sætter fokus på nye materialer og nye muligheder for vores kunder på Scanplast 2006
På Scanplast 2006, stand CO3:22, vil Distrupol benytte lejligheden til at introducere det nye Sabic® PP CPC Clearpact, et højtransparent, slagfast emballagemateriale. Andre nyheder omfatter lanceringen af et webbaseret uddannelsesprogram for kunderne samt Distrupol’s produkt-informationscenter PIC. PIC er en database med specifikationer af de mere end 3000 forskellige polymerkvaliteter. Brugerne får hermed mulighed for at sammenligne de forskellige kvaliteter i samme format på samme skærmside – det har aldrig før været lettere at vælge det rigtige materiale til ethvert brug.
Distrupol’s præsentation vil også afspejle bredden af vores udvalg af materialeløsninger. Disse inkluderer Exxon’s LDPE og HDPE, Sabic’s udvalg af PP, Lucite International’s acrylplast, Toray’s ABS, Nova Innovene’s PS, DSM Elastomers’ TPV, ABS/ASA/SAN-serien fra LG Chemicals samt det fulde udvalg af tekniske polymerer fra DuPont.
“Scanplast er det mest betydningsfulde arrangement indenfor plastindustrien i Norden,” siger Petri Karhu, administrerende direktør i Distrupol Nordic AB. ”Eftersom de besøgende på messen er Nordens mest fremtrædende personer inden for polymerindustrien, er det en fremragende lejlighed til samlet at gøre opmærksom på nye produkter og serviceydelser.
“Generelt vil vores præsentation på messen afspejle de meget positive forventninger, som vi har til fremtiden. Disse forventninger er blevet yderligere understøttet af vores fantastiske vækst i 2005, bredden af vores produktsortiment og de stadig større muligheder, som vi ser for vores kunder på det nordiske marked og i de baltiske lande,” konkluderer Karhu.
Notes for Editors
Om Distrupol
Med Distrupol får plastvirksomhederne det mest omfattende bindeled til verdens førende polymerproducenter. Distrupol’s kundecentrerede distribution af materialer over hele Europa understøttes af en bred vifte af teknisk og udviklingsmæssig assistance som supplement til kundernes egne ressourcer. Distrupol’s serviceydelser tilpasses individuelle behov og lokale forhold og sikrer dermed en support, der giver optimale tekniske og forretningsmæssige løsninger.
Som datterselskab af Univar NV er Distrupol en vigtig distributør og serviceleverandør indenfor polymerindustrien i Europa, hvor selskabet allerede er førende på markedet i Storbritannien, Irland og Norden. Med hovedkvarter i Storbritannien har Distrupol et netværk af kontorer og logistikcentre i Beneluxlandene, Danmark, Finland, Frankrig, Irland, Norge, Polen, Portugal, Spanien og Sverige samt i Storbritannien. For yderligere oplysninger, se: www.distrupol.com
Om Univar
Univar NV er en af de største distributører af kemiske råvarer i Nordamerika og Europa med en årlig omsætning på omkring 5 milliarder Euro. Selskabet leverer en lang række produkter fra verdens førende producenter til kunder indenfor mange forskellige områder i branchen. Univar’s indkøbere opererer indenfor fødevarebranchen, medicinalindustrien og kosmetikindustrien, vaske- og rengøringsmiddelindustrien, plastindustrien, maling- og lakindustrien samt inden for metal-, tekstil- og transportsektoren. De har et omfattende netværk bestående af 195 distributionscentre i USA, Canada og 14 europæiske lande i ryggen. For yderligere oplysninger, se: www.univareurope.com.
Related images
Distrupol’s produkt-informationscenter PIC er et af fokuspunkterne på stand CO3:22 på Scanplast. PIC er en database, der indeholder mere end 3000 polymerkvaliteter, som giver brugerne mulighed for at sammenligne de forskellige kvaliteter i samme format på samme skræmside, og gør det lettere at vælge det rigtige materiale til ethvert brug.
Also available in