Omron

Omron og Teknologisk Institut afholder to seminarer omhandlende produkttilbagekaldelser

De to produkttilbagekaldelsesseminarer giver indsigt i og praktiske råd om, hvordan man minimerer risikoen for tilbagekaldelser

Omron og Teknologisk Institut afholder to seminarer i Danmark vedrørende produkttilbagekaldelser. Seminarerne afholdes den 11. januar 2018 i Aarhus og den 16. januar 2018 i Taastrup. Seminarerne omhandler det potentielle resultat af en produkttilbagekaldelse og giver nogle praktiske tips og råd om, hvordan man i produktionen kan minimere risikoen for produkttilbagekaldelser.

Et stigende antal forordninger fra EU, lokale myndigheder og brancheorganisationer samt voksende forbrugerkrav til større produktdiversificering lægger et pres på produktionsvirksomheder om at sikre kvalitet i alle processer indenfor produktion- og supply-chain. På markederne for fødevarer og lægemidler kan selv de strengeste kvalitetsprocesser blive tvunget i knæ af en defekt emballageforsegling eller en forkert påsat mærkat og føre til en omkostningstung produkttilbagekaldelse.

Produkttilbagekaldelsesseminarerne kigger nærmere på nogle af risiciene og årsagerne til produkttilbagekaldelser og giver indsigt i og praktiske løsninger til at håndtere nogle af de største udfordringer. Seminarerne varer en halv dag.

Under seminarerne vil Nikolas Kühn Hove fra Fødevarestyrelsen give en præsentation, der fremhæver nogle af de potentielle risici og årsager til produkttilbagekaldelser. Derefter vil Vibeke From Jeppesen fra Arla Foods præsentere et casestudie omhandlende deres egne oplevelser i forbindelse med produkttilbagekaldelser og de foranstaltninger, de har implementeret for at reducere dem. Lars Krusell fra Teknologisk Institut vil derefter give eksempler på nogle praktiske ting, man MÅ gøre og IKKE MÅ gøre, samt kigge på erfaringer, der kan læres fra andre sektorer.

Endelig giver Omron en kort præsentation om, hvordan blandt andet inspektionsteknologier kan anvendes til at reducere risiciene for produkttilbagekaldelse ved at verificere produktkvalitet, efterse emballage og foretage kontroller i forbindelse med påsætningen af etiketter/læsbarhed og kodeverificering.

Produkttilbagekaldelser kan være dyre i form af tid, penge og skader på en virksomheds brand, siger Per Pilegaard, Country Manager hos Omron. ”Formålet med disse seminarer er at give producenterne indsigt i processer og teknologier, der hjælper dem med at reducere risikoen for produkttilbagekaldelse.”

Reader Enquiries

Omron
Omron Europe B.V.
Wegalaan 67-69
2132 JD Hoofddorp
Netherlands
+31 (0)23 568 13 00
www.industrial.omron.eu
@omroneurope
http://www.linkedin.com/company/omron
http://www.facebook.com/omroneurope
http://www.youtube.com/omroneurope

Notes for Editors


Om Omron
Omron Corporation er en førende industriel automationsvirksomhed, der udnytter sine kerneteknologier inden for Sensing og Kontrol til at udbygge sine forretningsområder inden for f.eks. styringskomponenter, elektroniske komponenter, elektronikkomponenter til bilindustrien, social infrastruktur, sundhed og miljø. Omron blev etableret i 1933 og har omkring 36.000 medarbejdere globalt. Virksomheden tilbyder produkter og løsninger i mere end 117 lande og regioner. Inden for industriel automation bidrager Omron til at skabe et velfærdssamfund ved at tilbyde automationsteknologier, der fremmer innovation inden for produktion samt produkter og kundeservice. Få flere oplysninger på industrial.omron.eu.

Related images

Omron og Teknologisk Institut afholder to seminarer omhandlende produkttilbagekaldelser. (Foto: Omron, PR035)

 

Editorial enquiries

Diane van der Sanden
Omron

+31 6 2943 6751
diane.van.der.sanden@​eu.omron.com

Anouk Luykx
EMG

+31 164 317 017
aluykx@​emg-pr.com

 

Also available in

 

Share

 

More news from